Hvad viser den nye test?
ADAC har målt ladeeffektiviteten på fem nyere elbiler under kontrollerede forhold. Ved opladning fra en almindelig husholdningsstikkontakt med cirka 2,3 kW lå ladetabet mellem 12,7 og 24,2 procent.
Ved opladning på en 11 kW-ladeboks lå tabet til sammenligning mellem 5,1 og 7,0 procent. I alle fem biler var ladeboksen mere effektiv end stikkontakten.
Testens vigtigste tal
- 2,3 kW husholdningsstikkontakt: 12,7–24,2 % ladetab.
- 11 kW ladeboks: 5,1–7,0 % ladetab.
- Fem bilmærker blev testet.
- Målingerne blev lavet mellem 10 og 90 % batteriniveau og med batteritemperatur på 20–30 °C ved start.
Hvorfor taber langsom opladning mere strøm?
Når bilen lader med vekselstrøm, skal bilens indbyggede lader omdanne strømmen til jævnstrøm, som batteriet kan lagre. Samtidig er bilens elektronik aktiv under hele opladningen.
ADAC peger på, at bilens aktive styreenheder kan bruge omkring 100–300 watt under opladningen. Ved 2,3 kW tager opladningen mange flere timer end ved 11 kW. Derfor når bilens eget strømforbrug at fylde mere i det samlede energiregnskab.
Der kan desuden være tab i installation og kabler. Det betyder ikke, at alle biler vil ramme 20 procent tab, men testen viser, at lav ladeeffekt kan være en reel ineffektivitet – ikke kun en langsomhed.
FDM: Forskellen kan være omkring 2.100 kr. om året i et eksempel
FDM har omsat ADAC-resultaterne til et dansk regneeksempel med 4.000 kWh årlig hjemmeopladning, svarende til cirka 20.000 km kørsel. I eksemplet er forskellen mellem nødlader og ladeboks omkring 2.100 kr. om året.
Det beløb skal ikke læses som en fast besparelse for alle. FDMs forskel skyldes både ladetabet og, at den meget langsommere nødlader har sværere ved kun at lade i døgnets billigste timer og tariffer.
I FDMs regneeksempel kræver årets opladning mere end 2.900 timer med nødlader mod omkring 456 timer med ladeboks. Derfor bliver fleksibiliteten i forhold til spotpris og nettariffer en del af økonomien.
Hvor meget taber din egen bil?
Der findes ikke én universel procentsats. ADACs fem biler havde tydeligt forskellige resultater ved samme type opladning. Bilens onboard charger, ladeeffekt, kabling, temperatur og øvrige systemer påvirker resultatet.
Vil du undersøge din egen bil, kan du sammenligne hvor mange kWh ladeboksen eller elmåleren registrerer med hvor meget energi batteriet reelt får tilført over en større opladning. Små enkeltmålinger kan være upræcise, så brug helst flere opladninger.
Er en almindelig stikkontakt så altid forkert?
En nødlader kan være nyttig som backup – eksempelvis ved et sommerhus eller i en nødsituation. Men ADAC og FDM fraråder almindelig husholdningsstikkontakt som fast, daglig ladeløsning. Ud over effektiviteten handler det også om, at en normal stikkontakt og ældre installation ikke nødvendigvis er dimensioneret til mange timers kontinuerlig høj belastning.
Hvis du overvejer permanent hjemmeladning, bør installationen vurderes af en fagperson. Du kan læse mere i LadeTjeks guide til om huset er klar til en ladeboks.
Hvad betyder testen for valget af ladeboks?
Testen betyder ikke, at den dyreste ladeboks automatisk er bedst. Selve boksen er kun én del af løsningen. Men den giver endnu et argument for at sammenligne den samlede økonomi: installationspris, kWh-pris, tariffer, eventuelt abonnement – og den energi der går tabt under opladningen.
Hvis du vil regne på dine egne kilometer og ladepriser, kan du bruge LadeTjeks ladeprisberegner.
Kilder
- ADAC: Ladeverluste beim Elektroauto – Wie hoch sind sie wirklich? — Original måling offentliggjort 6. august 2026 med fem biler og tre AC-ladescenarier
- FDM: Opladning af elbil hjemme – Så mange penge spilder du — Dansk regneeksempel offentliggjort 12. august 2026 med 4.000 kWh årlig hjemmeopladning